I dag vil jeg fortælle dig om Lea.
Hun er en ganske særlig Milaskvinde.
Åhhhh hvor skal jeg begynde? Hvor langt må det blive??
Well. Jeg tror vi bare tager den fra en ende.
For det er en smuk historie, den om Milas og Lea og mig.
For virkelig længe siden, måske omkring 10 år siden, havde jeg en guldbutik i Aarhus også. Og på et tidspunkt stod jeg for at skulle finde et par nye lærlinge. Både til København og Aarhus.
Og Lea blev den ene. De fik selv valget, om det skulle være København eller Aarhus og Lea valgte det sidste. Det var tæt på familien.
Men det gik ikke. Nogen gange går den slags ikke som det skal og teamet i Aarhus svingede ikke og Lea blegnede ligeså stille. Jeg var trist. Meget trist, for jeg måtte slutte lærekontrakten indenfor prøvetiden.
Kunne ikke rumme at Lea ikke havde det godt.
Tiden gik.
Lea kom i butikslære, stadig i branchen. Et andet sted. Og blev færdig med bravour.
I foråret 2014 manglede jeg en lærling igen. Butikken i Jylland var ikke mere. Samtidig var jeg personligt udfordret, på vej ind i et behandlingsforløb for brystkræft.
Jeg havde tænkt på Lea så mange gange, havde hele tiden haft følelsen af at have mistet noget værdifuldt med hende.
Så jeg ringede til hende. Spurgte om hun ville kigge forbi.
Jeg fortalte hende om mine tanker, om os, om læreplads. Og spurgte om hun ville give mig en chance mere.
Bad hende vente et par dage med at svare, men hun smilede, som kun Lea kan smile, og sagde at hun ikke var i tvivl.
Og så blev hun min lærling. En rigtig, rigtig dygtig lærling.
Da hun havde et år tilbage af sin læretid kom, der en lille lækker omvej på læretiden, for Lea blev gravid og fik en skøn lille pige.
Efter barsel kom hun glad tilbage og man kunne frygte at man blev lidt rusten på hænderne efter et års pause.
Meeeen no no.
For Lea blev nr to til dm i guldsmedehåndværk.
Hun fik 12 til sin svendeprøve.
Blev holdets kammerat (jeps det kåres også)
Og endelig gik hun til nordisk mesterskab og scorede guldmedaljen.
Jeg græd utroligt mange stolte lykkelige tårer det år.
Nu er hun guldsmed hos os. Lea er en gudsbenådet håndværker. Hun er grundig. Eftertænksom.
Teknisk. Præcis. Kreativ. Hendes hænder læser mine tanker og ideer på smukkeste vis.
Hun er også det sødeste blideste dejligste menneske, man kan drømme om, at arbejde sammen med. Ofte tænker jeg, at hun gør mig til et bedre menneske.
Det første der fylder mig, når jeg tænker på Lea, er taknemmelighed. For jeg er så utroligt taknemmelig for, at hun turde sige ja til mig.
At hun valgte at vise mig den tillid.
At hun turde give mig en chance til.
Jeg er også taknemmelig for min intuition. Den der fortalte mig at vi havde meget mere at give hinanden.
Det var en lang historie, næsten et eventyr.
Kærligst Minna.