Vi laver jo vielsesringe, mange hvert år, og der er ligeså mange forskellige historier bag, som der er ringe.
Her kommer en af mine yndlings, sådan en jeg gemmer i mit hjerte.
For nogle år siden kom der en ældre dame ind, jeg spurgte som jeg plejer, kan jeg hjælpe dig? Det kunne jeg.
Hun ville gerne overraske sin mand med et sæt nye vielsesringe. Det vidste hun, at han ønskede sig.
Vi sludrer om løst og fast, hun ser på de brede, de smalle, det hele, og pludselig er de der, de helt rigtige vielsesringe, hun er slet ikke i tvivl og virker glad.
Hun fortæller mig, at det er en gave på hans 70 års fødselsdag og at det er det tredie sæt vielsesringe, de skal have, de har slidt to andre op.
Mens jeg pakker ind, står jeg og rammes af en følelsen af, hvor stort det er. Føler mig betroet og udvalgt og er faktisk vældig rørt.
Jeg siger til hende, “Hvor er det fantastisk, I har været gift så længe, det er virkelig noget, synes jeg, det er jo ingen sag at være 25 og være nyforelsket og stå her og vælge ringe, men mere end 40 år og I er stadig sammen, og du køber nye ringe – det bliver jeg helt rørt over”.
Så blev hun stille, længe, meget længe syntes jeg, og nåede faktisk, at blive lidt bange for, om jeg havde overtrådt hendes grænse for intimitet med en guldsmed.
Men så pludselig læner hun sig frem og lægger sin hånd over min og siger fortroligt “Det har sandelig heller ikke altid været let – det skal du vide!!!”.
Og så griner vi højt begge to, for det ved jeg da godt, jeg er jo selv i et “gammelt” forhold, og vi har da både prøvet tykt og tyndt hjemme hos os! 
Han blev glad og jeg glemmer dem aldrig, de to.
At tænke sig et ægteskab med mere end fyrre år på bagen, et liv godt levet, og så investerer man stadig i sin kærlighed og glæder hinanden på den måde!
Det er godt at huske, tænker jeg!
Og her over er et billede af de ringe hun valgte, Mountain.
Husker du at fejre kærligheden?